Forskning og uddannelse i Schleswig-Holstein

Forskning

Syv førende institutioner for anvendt forskning i Europa driver forskningscentre i Slesvig-Holsten:

  • Fraunhofer-Institut for siliciumteknologi (ISIT) Itzehoe
  • Fraunhofer Indretning for marin bioteknologi (EMB) Lübeck
  • Geomar, Helmholtz-Centrum for oceanforskning Kiel
  • Helmholtz-Centrum, centrum for materiale- og kystforskning Geesthacht Forskningscentrum Borstel, Leibniz-Centrum for medicin og biovidenskaber, Borstel ved Bad Segeberg
  • Alfred-Wegener-Institut, Helmholtz-Centrum for polar- og havforskning biologiske anstalt Helgoland / vadehavsstation List på Sylt
  • Max Rubner-Institut – Institut for mikrobiologi og bioteknologi Kiel

Uddannelsessystem

I den nordligste tyske delstat bor der omkring 50.000 medlemmer af det danske mindretal med tysk statsborgerskab. Med deres velorganiserede fællesskab, danner de en bro til vores nabo Danmark.

Det danske mindretal i Tyskland bor overvejende i landsdelen Slesvig og i byen Flensborg, i kredsene Nordfrisland og Slesvig-Flensborg samt i den nordlige del af kredsen Rendsborg-Egernførde. Sydslesvig rækker fra Ejderen og Kieler-kanalen i syd til den dansk-tyske statsgrænse i nord, og fra Nordsøen i vest til Østersøen i øst.

Den danske skoleforening
Den danske skoleforening for Syd-Slesvig driver børnehaver og skoler for medlemmer af det danske mindretal. Foreningen driver: 55 børnehaver, 47 skoler (heraf to med gymnasial overbygning), et skolekollegium i Flensborg (Ungdomskollegiet), en folkehøjskole (Jaruplund Højskole), to landskolekollegier, en central for undervisningsmaterialer, en skolepsykologisk tjeneste og et feriekontor til formidling af ferierejser for elever til Danmark.
Den 1. september 2015 var antallet af børn i de danske børnehaver 1.941. Den 1. september 2015 var det samlede elevtal 5.646. Andelen af danske elever af det samlede antal skolebørn i Slesvig-Holsten er på omkring 1,8 procent. Skoleforeningens driftsomkostninger dækkes med 50 % fra den danske stat, med 43 % fra den tyske stat, med 3 % fra kredse og kommuner og med 4 % selvfinansiering.

Skoler
Fra 1955 er alle mindretallets skoler statsligt anerkendt. De modtager også elever med tysk modersmål. Før barnet kan begynde i den danske børnehave eller den danske skole, oplyses forældrene i en samtale om, at dansk er hovedsprog på skolen og at en tilhørsfølelse til det danske mindretal er ønsket.

De danske skoler har ifølge Slesvig-holstens skolelov en særstatus, som statuerer, at de, selvom de juridisk er privatskoler, har samme betydning for det danske mindretal, som de offentlige skoler har for flertalsbefolkningen. Denne særstatus blev forankret i skoleloven i 2007. Afgangsbeviserne fra mindretallets skoler har samme juridiske gyldighed som de offentlige skolers afgangsbeviser. Derfor forlanger staten en vis tilpasning af indhold og strukturer til de offentlige skolers læseplaner. Tysk- og danskundervisningen foregår på de to modersmål. I de øvrige fag er undervisningssproget dansk, hvorved der drages omsorg for, at eleverne lærer fagudtrykkene på begge sprog.

Børnehaver
Over 90 % af eleverne har før indskolingen været i en dansk børnehave. Børnehaver og skoler er bygger på hinanden, og især i børnehaverne lægges der stor vægt på sprogpædagogik. Således sikres en flydende overgang til den danske skole.

Igennem disse organisationer og skoleuddannelsen på dansk fremmes det danske sprog, og dets opretholdelse indenfor mindretallet sikres. Det danske sprog har grundlæggende betydning for mindretallets selvforståelse, men er ikke en ufravigelig betingelse for en identifikation med mindretallet eller et tilhørsforhold til det.

Yderligere informationer: www.skoleforeningen.org 

Højere uddannelsesinstitutioner i Schleswig-Holstein

Christian-Albrechts-Universitet i Kiel

CAU-online-Logo

Studenter

  • studenter 24.189 (stand: VS 11/12)
  • professorer 391

Kurser

  • matematisk-naturvidenskabeligt fakultet 5.015 studenter
  • økonomisk og socialvidenskabeligt fakultet 2.103 studenter
  • teknisk fakultet 2.173 studenter

Kiel Faghøjskole

Online Logo

Studenter

  • studenter 6.400 (stand: VS 12/13)
  • professorer 150

Kurser

  • informatik og elektroteknik 1.149 studenter
  • maskinindustri 1.261 studenter
  • økonomi/handel 1.759 studenter

Lübeck Universitet

Online Logo

Studenter

  • studenten 3.357 (stand: VS 12/13)
  • Professorer 49

Kurser

  • medicin
  • økonomi
  • miljø

Lübeck Faghøjskole

logo_fh-luebeck_wtsh

Studenter

  • studenter 4.143 (stand: SS 12)
  • professorer 119

Kurser

  • anvendte naturvidenskaber 980 studenter
  • elektroteknik og informatik 1.152 studenter
  • Maskinkonstruktion og økonomi/handel 1.147 studenter

Lübeck Faghøjskole

Online Logo

Studenter

  • studenter 4.143 (stand: SS 12)
  • professorer 119

Kurser

  • anvendte naturvidenskaber 980 studenter
  • elektroteknik og informatik 1.152 studenter
  • Maskinkonstruktion og økonomi/handel 1.147 studenter

Flensborg Universitet

uni-flensburg

Studenter

  • studenter 4.664 (stand: VS 12/13)
  • professorer 66

Kurser

  • international management: 551 studenter

Flensborg Faghøjskole

HS FL online Logo

Studenter

  • studenter ca. 4.000 (stand: VS 12/13)
  • professorer 80

Kurser

  • maritime økonomi
  • computer
  • bioteknologi

Vestkystens Faghøjskole

Logo FH Westküste

Studenter

  • studenter ca. 1.500 (stand: VS 12/13)
  • professorer 31

Kurser

  • økonomi og teknologi
  • tourisme
  • psykologi

Wedel Faghøjskole

Online Logo

Studenter

  • studenter ca. 1.000 (stand: VS 12/13)
  • professorer 21

Kurser

  • økonomi
  • engineering
  • computer

Muthesius Kunsthøjskole

muthesius-kunsthochschule-logo

Studenter

  • studenter ca. 568 (stand: VS 12/13)
  • professorer 31

Kurser

  • kunst
  • kommunikation
  • design

Musikhøjskole Lübeck

musikhochschule-luebeck

Studenter

  • studenter ca. 369 (stand: VS 12/13)
  • professorer 30

Kurser

  • musik

Folke- /privatskole 

Grundskole

Efter den fireårige grundskole skifter eleverne til den såkaldte sekundarstufe I i et togrenet skolesystem bestående af fællesskoler og gymnasier. Fokus ligger hr på den lange fælles læring.

Fællesksole (Gemeinschaftsschule)

På en Fællesskole kan eleven i et fælles skoleforløb opnå alle afgangsbeviser, som sekundarstufe I tilbyder:

  • Hovedskolens afgangsbevis (Hauptschulabschluss)
  • Realskolens afgangsbevis (Realschulabschluss)
  • På mange skoler har fællesskolen en højere gren (Oberstufe),
  • således at eleverne kan tage studentereksamen efter ni år i
  • sekundarstufe.

Gymnasium

Parallelt tilbyder de fleste gymnasier en studentereksamen efter otte års sekundarstufe.

Erhvervsskoler

Erhvervsskolernes mangfoldige udannelsestilbud formidler den påkrævede grund- og/eller faguddanelse til et bestemt erhverv eller håndværk og tilbyder samme afgangsbeviser som skolerne:

  • Erhvervsfaglig skole
  • Erhvervsfagligt gymnasium
  • Erhvervsgymnasium
  • Erhvervsfaglig overskole
  • Erhvervsfaglig skole
  • Fagskole