Lev livet i Schleswig-Holstein

Der bor mange danske i Schleswig-Holstein

I den nordlige del af Schleswig-Holstein bor der mange danske og i den sydlige del af Danmark bor der mange tyske. Det danske mindretal bor først og fremmest i Flensburg, i kredsene Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Rendsburg Eckernförde. Forholdet mellem Schleswig-Holstein og Danmark er godt. Og blandt tyskere er Danmark er vellidt ferieland.
I Schleswig-Holstein finder liv og arbejde sammen på særlig vis. I Tysklands nordligste delstat findes ikke blot talrige virksomheder i fremtidsskabende brancher, som tilbyder attraktive arbejdsmuligheder. Landet ligger udbredt mellem to have og dets nordiske livsstil bidrager til, at man med det samme føler sig hjemme her. Vinden blæser til tider råt, luften er klar og naturen for det meste overvældende og egentlig altid lige i nærheden. Menneskene har jordforbindelse og snakker ikke længe, men tager i stedet hellere fat – og deres kendte afslappede naturel hænger muligvis sammen med den særlige følelse, at leve i verdens dejligste delstat.

Mangfoldige livsmuligheder

Et passende hjem er en del af et godt liv. Og hvor kan man bedre forene arbejde, fritid og livskvalitet end i Schleswig-Holstein? På grund af den enestående placering mellem Nord- og Østersø, de talrige søer og floder og de righoldige naturlandskaber er en stor del af byerne præget af vand – og grønne skove og læhegn, havet og den befriende store udsigt er egentlig altid lige om hjørnet. Udbud og udvalg af fast ejendom til overkommelige priser er stort, og usædvanlige placeringer er ingen sjældenhed. Ligemeget om det skal være visionært nybyggeri eller intelligent genanvendelse af historiske lofter eller bygninger med havudsigt: i den nordligste delstat kan alle finde et særligt hjem, med en fremragende bolig-og livskvalitet.

Fritidsmuligheder

Den som lever og arbejder i Schleswig-Holstein, får meget forærende af landet: klar luft og åbne landskaber, et rigt kulturlandskab, kulinariske nydelser og næste ubegrænsede muligheder for individuel fritidsudfoldelse. De som er til sport, kan sejle, surfe, ro, ride, køre på cykel eller vandre aktivt – eller heppe på sportsfolk i verdensklasse: for eksempel til håndboldkampe i Kiel og Flensburg. Den som endnu ikke er så heldig at bo her, kan komme i sin fritid: næsten seks millioner gæster nyder hvert år deres ferie i Schleswig-Holstein. To have med talløse badestrande, omkring 300 søer og 32.000 kilometer vandløb gør Schleswig-Holstein til et ægte vandparadis. Også på land finder naturvenner alt, hvad hjertet kan begære: omkring 1.000 stykker naturarv præger sammen med mere end 300 habitater og fuglereservater den mangfoldige flora og fauna. Det mest fremragende eksempel er nationalparken Schleswig-Holsteins Vadehav: Tysklands største naturpark regnes som Europas mes fuglerige område og er en del af verdens største sammenhængende vadehavslandskab, som de Forenede Nationer i 2009 optog på listen over menneskehedens verdensnaturarv.